jonas og jens

De raske heste!

Det er ikke alle børn der har lige gode vilkår når det gælder plads og rekvisitter til udfoldelse af leg.


På skolen hvor "min" børnehave ligger er der f.eks. ikke nogen reel legeplads og heller ikke særlig meget ting, der kan bruges til at lege med, hvilket begrænser børnene en del.


Siden jeg startede i praktikken har de leget meget "hest" med hula-hop ringe, hvor den ene er hesten og løber med ringen om maven, mens den anden er rytter og løber med et fast tag i ringen. Men det er ikke så hensigtsmæssigt, for falder de, så slår de sig.


Derfor besluttede jeg mig for at gå hjem og finde nogle gamle strømper, jeg købte fire små kæpe, noget vat og noget garn og sammen med børnene har vi nu endelig fået 4 heste i "stalden" Det er ren lykke:)
(af hensyn til privacy har drengene i denne anledning fået store høje hatte på!)
Det er interesssant at observere hvordan legen pludselig tager form på en anden måde.
Det at vi har taget udgangspunkt og videreudviklet en leg, som børnen allerede selv havde skabt har gjort at den kreative spænding har været øget og det at børnene selv har medindflydelse på udarbejdelsen af hestene gør måske bare legen ekstra god og interessant.

I dag sagde jeg til fire af drenge, at de nu var riddere og jeg var dronningen på slottet. De skulle ride ud i skoven og jage en flok soldater væk og så skulle de komme hjem med en god grill-kylling så vi kunne få noget at spise.
Drengene løb rundt med hestene og var fuldstændig opslugte af legen og det var rigtig herligt. Det endte med at én fandt et stort blad som vi legede var en due og en kom med noget græs som var salat. Vi legede at vi grillede duen på et bål og vi havde det rigtig hyggeligt, indtil ridderne blev enige om, at de måtte videre.
A, på den grå hest, faldt pludselig om...han var blevet ramt af de onde soldater. Men vi var så heldige at to prinsesser (to af pigerne, selvfølgelig) var lige i nærheden. Den ene af pigerne gav A et kys i panden (som i tornerose, som de har lavet som teater sidste år) og så vågnede han op igen. Hvilket selvfølgelig gav domino effekt og flere af ridderne faldt om :) En skøn dag!

Lidt stemningsbilleder fra Monreale...på en fugtig dag i februar!

Da jeg går hjem fra arbejde i dag, ser by-midten sådan ud...store skyer hænger tungt ind over bjerget.

Men det har nu også sin charme!

Monreales keramikere

I dag havde jeg den store 25 kg tunge ler-blok med på arbejde og jeg var lidt spændt på om mine kollegaer var med på ideen om, at lave børnehaven om til et lille keramiker værksted. Men det var ikke noget problem :)

Vi havde ikke så mange materialer at gøre godt med, men en plastik dug blev lagt på bordet og selv havde jeg taget nogle engangsgafler med, som evt kunne bruges som redskab, samt et stykke ståltråd til at skære leret i mindre stykker.
En enkelt af de små piger kunne ikke lide at røre ved leret og valgte aktiviteten fra, men ellers var alle meget optaget af processen og alle var i godt humør.

Min kollega foreslog at børnene skulle lave en gave til Fars-dag engang i marts - og hun syntes at de skulle lave en bestemt ting. Men jeg sagde til hende, at hensigtet med aktiviteten fra min side, var at børnene skulle få en fornemmelse for materialet og med lidt fantasi skulle det være op til dem, hvad de ville lave - og så var mit forslag, at vi en anden gang kunne lave et fast mål med aktiviteten...når de havde fået lidt føling med det. Og det gik hun, til stor glæde for mig, med til.

Mange af børnene havde aldrig prøvet at arbejde med ler før og de vidste heller ikke helt hvad de skulle stille op med det...indtil jeg spurgte dem, hvad de lavede med trylledej (jeg er nemlig blevet fortalt, at de ind imellem leger med det)
Men der kom først rigtig flow i processen, da Maestra A og jeg begyndte at lave figurer og små skåle. Men så kom der til gengæld også rigtig gang i de kreative udfoldelser.


Min tidligere formningslærer lærte mig en gang, at lave skåle med "pølse-teknikken"...rulle lange pølser og lægge dem i ringe oven på hinanden. Det var en teknik børnene hurtigt fik lært og der blev rullet og klattet ud på livet løs.

Der blev lavet mange sjove og søde ting.
Drengene var meget omhyggelige og

det var sjovt at se hvordan de nød at sidde med fingrene dybt begravet i det brune ler. Og hold op hvor blev de dejlig beskidte...hvilket nogle af mødrene syntes var mindre sjovt. Men man kan jo altid blive vasket :)

Jeg kunne gå hjem på weekend med en skøn og varmende kommentar fra en af de små drenge "Maestra, io mi diverto sempre son te!"...."lærerinde, jeg har det altid sjovt sammen med dig"

Tendenser der rykker mod nord...hvorfor mon de ikke når til syden?

Jeg sidder og undrer mig over, hvordan en verdenskendt pædagogisk tankegang, opstået i Norditalien, er nået til Danmark, hvor man har ladt sig inspirere... Og her på Sicilien virker det, som om man aldrig har hørt om den...
REGGIO EMILIA- pædagogikken, opstået i Emilia Romanga, med Louis Malaguzzi som hovedtænker og grundlægger...
Inspirationskilde til hvordan vi i Danmark nu bruger pædagogisk dokumentation og læreplaner som vigtige arbejdsredskaber i forhold til børns udvikling af kompetencer og ressourcer.

Et af mine faglige mål for min praktik, er bl.a. at jeg gerne vil arbejde med æstetiske læreprocesser...og jeg er allerede lidt igang. Men jeg håber igennem dialog og praksis at kunne vise, hvordan man kan styrke og støtte børn i deres udvikling igennem fantasi og kreativ udfoldelse...og på den måde lade lidt af filosofien bag den norditalienske tankegang, genspejle sig i sine egne "rødder".

En rekvisit til legen

Der bliver danset og leget her til karneval...og i gaderne flyder det med konfetti og farvet skum fra spraydåser.
Maskerne har været en slags rekvisit, der har givet inspiration til mange lege, hvilket for mig (i mit stille sind) har været en kæmpe gevindst, for det er mit indtryk, at børnenes leg ikke er helt så udvilket som jeg har erfaret hjemme i de børnehaver, hvor jeg har arbejdet. Men det har måske noget at gøre med, at midlerne ikke er mange, omgivelserne inspirerer ikke til leg og meget af tiden i børnehaven foregår med fastlagte opgaver.
Selvom børnene er 5 år, så bruger de ikke sproget særlig meget til "forhandling" i legen. Pigerne måske lidt mere end drengene (de er begyndt, to og to, at lege at de ridder på en hest, med nogle hula-hop-ringe). Hvorimod drenge blot kaster sig over hinanden...og ofte udvikler det sig til små slåskampe.
Med spider- og batman maskerne på hovedet, begyndte de dog at bruge kattelyde og klør :) Det var dejligt at se.
I Danmark bruger vi i langt højere grad legen som metode til udvikling, end de gør her på Sicilien.
Jeg ved ikke om det er fordi de ikke tror på det, eller om det er fordi de ikke mener at have ressourcer til det. Men jeg har haft en lang snak med min kollega, og hun går bestemt ind for leg - og der er heller ingen der forhindre mig i at bruge leg...tværtimod. Men ind i mellem tror jeg da, at de synes at jeg er lidt skør, når jeg render rundt på legepladsen, villig til at lege med.

Vores pedel, så dog sit snit til at lege med den ene dag...hvilket resulterede i en lille fodboldkamp og nogle dejlig glade børn.
Da dagen var omme fik jeg en snak med en af drengens mor, og hun fortalte, at det var svært at motivere hendes dreng der hjemme...han ville helst ud og lege/spille, men der hvor de bor er der ikke mulighed for at komme ud. Og dette tror jeg gælder for mange af børnene. De bor i gader, langt fra grønne områder, og forældrene tager ikke lige afsted på tur...og derfor bliver alternativet ofte...tv og playstation.
Som multimedie-studerende kan jeg se nogle positive ting også i disse medier...men man skal som voksen forstå at motivere og inspirere på den rette måde. Og det er ikke så udbredt med computere i Sicilianske hjem, som vi kender det hjemme fra. Men det er jo ikke nok...
Jeg har besluttet, at det at vores legeplads blot består af en stor tom beton-plads, ikke skal være en forhindring for at udvikle sjove lege...og derfor vil jeg i nærmeste fremtid, gribe børnenes leg som inspiration til en finmotorisk ativitet - VI SKAL LAVE SMÅ KÆP-HESTE, som vi kan bruge når vi er i børnehaven. Jeg håber at det bliver sjovt. Jag skal bare lige have fat i lidt sytråd...et par gamle stømper...et par afsavede kosteskafte...lidt knapper, garn og vat...Så tror jeg at den er hjemme :)

Fastelavn er mit navn....

Her i Italien bliver der ikke slået så meget katten af tønden til fastelavn som hjemme i Danmark, men festet bliver der.
Alle børnene klæder sig ud i flotte kostumer...men selv om man er prinsesse eller batman, så er der intet i vejen for at mikse det med en spiderman-maske eller en lille sød bjørn

Mafiaen

I Italien og ikke mindst på Sicilien er politik ofte forbundet med megen korruption og kriminalitet. Vi snakker MAFIA

Store kriminelle sammeslutninger skyer de ingen midler for at opnå høje magtpositioner kommer til magten rent politisk. Og det er ikke usandsynligt at der bag en stor politikker sidder en mafiaboss

Folk på Sicilien lever med denne organiserede form for kriminalitet, som en del af deres kultur og det er ikke nemt at komme problematikken til livs, da det bl.a. kræver befolkningens samarbejde, som af mange årsager ikke er til stede. Dels p.g.a at Sicilien ikke just kan kaldes et moderne informations-samfund og store dele af befolkningen lever i stor uvidenhed om mange ting, og dels p.g.a. tilvænning og angst.

Det er ikke sådan at den almindelige sicilianer går rundt og er bange - det er der heller ingen grund til - , men både socialt og økonomisk sætter dette sit præg på samfundet.

Corleone, byen der blev kendt i filmen Godfather, men som allerede inden da var kendt for stor koncentration af mafia-kriminalitet, kom for alvor på kortet sidste år omkring påske, da man efter 43 års eftersøgning fangede en af Italiens største mafia-bosser, Provenzano, her.
Tager man til Corleone, er det måske ikke så svært at forstå hvordan det med et godt netværk af spioner kan have været muligt at gemme sig her.
Byen ligger in-the-middle-of-nowhere. Køreturen hertil synes utrolig lang og kringlet - og det er bestemt ikke mange vejskilte der viser vej. Naturen er dog fantastisk flot og malerisk.
Første gang jeg var der, kom jeg til en nærmest menneskeforladt by og de enkelte personer der var i gadebilledet kiggede undersøgende på en og jeg fik en lidt urolig følelse i kroppen. Dette var dog bare min fantasi der var på spil og jeg har siden været der et par gange, og vil sige at Corleone er en typisk syd-italiensk by, hvor by-billedet også kan være fyldt med ældre mænd siddende på bænke rundt i byen med den traditionelle hat "la coppola".
I '90erne var de to undersøgelsesdommere Giovanni Falcone og Paolo Borselini ved at komme mafiaen i Italien til livs. Det var en af de størte retforfølgelser i Mafiaens historie.
Det kom desværre til at koste dem begge livet, efter at man ved et regeringsskifte løslod de tilfangetagende mafiebosser. Man mener at Salvatore Rina stod bag!
Falconi blev slået ihjel ved på motervejen ved Capaci fra lufthavnen til Palermo, da han den 23. maj 1992 kom hjem fra et vigtig møde i Rom.
Borselini blev myrdet tre uger efter i et boligkvarter hvor hans mor boede (19. juni 1992)
Læs mere:
DR
Aftenposten

På indkøb!

Det kan nok ikke komme bag på nogen, at butikkerne bugner med

pasta her i Italien.

Det er typisk at en italiener spiser mindst et måltid med pasta om dagen...som vi andre spiser rugbrød i Danmark.

Her er vi på besøg hos byens slagter!

Gadehandel på hver 2. gadehjørne er ikke unormalt. Mange ældre mænd, der har et stykke jord på landet, kommer ofte til byen for at sælge deres afgrøder. Og det kan bestemt godt betale sig, at købe frugten her!

Men den lokale grønthandler (og dem er der mange af) er ikke til at komme uden om. Her er udvalget af friske råvare stort og her finder du alt hvad der hører til i et siciliansk køkken.

Fisk og skaldyr er en populær spise her på Sicilien....lige fra f.eks ansjoser, makrel, blæksprutte til østers, søpindsvin og rejer.

Og fiskehandleren, som står helt ud til vejen med sine fisk, har som regel rigeligt at vælge i mellem.

Den helt store og typisk specialitether, er dog sværdfisken, som fanges med harpun ud for Siciliens og Calabriens kyst.

Den kan blive helt op til 4 meter lang og veje omkring 200 kg og den tilberedes på mange forskellige måder.

Francesco er vild med kogt blæksprutte....men jeg er ikke vild med sådan en gut, så det bliver ikke serveret tit hjemme hos os...

Men det gør ikke noget, for de sælges færdig kogt rundt omkring...Så når jeg synes at det er lækkert at spise mig en pizza, så kan Francesco glad finde på, at kaste sig over sådan en fyr.

Arbejdsløshed - et stort samfunds problem

Når vi snakker beskæftigelse og økonomi her på Sicilien, så må man sige at det går pænt ned af bakke.

Arbejdsløsheden her er meget stor og ligger på omkring 25 % og ligeledes er løningerne meget lave.

Maestra R, som jeg arbejder sammen med, har udbetalt 1000 euro om måneden, hvilket svarer til cirka 7500 kroner, hvilket er meget normalt for en normal lønmodtager. Og det må endda siges at Maestra R's løn er god set i forhold til at hendes ugentlige arbejdstid ligger på mellem 25-30 timer.

Mange mennesker arbejder både 35 og 40 timer om ugen for samme eller laver løn.

Desuden er det ikke unormalt at kvinderne går hjemme som "casa-linga", husmor og at man som familie må klare sig med en løn...og det er IKKE nemt her nede.

Da euroen blev vedtagetog overtog den ellers ikke så stærke lire, skete der det, at priserne steg, mens løningerne forblev lave. Derfor er levestandarten på Sicilien også generelt lav og livet kan være temmelig hårdt, specielt for en børnefamilie.

Flere støtteordninger, bl.a. fra EU forsøger at komme de svære problemer til livs, men der er lang vej...og korrupte systemer er også med til at sætte en kæp i hjulet.

Mange bliver ansat "på et projekt", hvilket betyder at det er tidsbegrænset og ikke gør en berettiget til at få penge fra kommunen. Det forholder sig i korte træk sådan, at man som arbejdsløs kun er berettiget til at modtage ydelser fra kommunen, alt afhængig af det forud gående års indtægt. Har du ikke tjent noget, så er det bare ærgerligt!

Billedet man ser ovenfor, er taget for en uge side. På billedet ser man bag palmerne Monreales rådhus - og kigger man godt efter kan man se en politimand, der holder fast i en anden mand på balkonen. Manden der bliver holdt fast, er en af en gruppe arbejdsløse desperate mænd, der i et par dage demonstrerede foran kommunen. Han truede med at hoppe ud eller blive stående hvis ikke de tilbød ham et job.

Monreale - en provinsby til Palermo

Monreale ligger på et bjerg og for foden af bjerget ligger Palermo, med sine godt 750.000 indbyggere. Billedet til højre er taget fra et sted der hedder Castelaccio, som ligger ovenover Monreale. Her er udsigten fantastisk og herfra kan man se hele Palermo-by.

Byen Monreale, hvor jeg bor, har cirka 40.000 indbyggere. I omfang virker den ikke så stor...Det er jo svært at udvide en by der ligger på et bjerg i breden...så derfor er byen præget af smalle gader og høje huse.

Billederne nedenunder viser udsigten over den nyere del af Monreale (taget fra min venindes køkken vindue) Den store gule bygning er en skole.Selv bor jeg i et meget gammelt kvarter i Monreale, to minuters gang fra domkirken, der er verdensberømt for sine guld mosaiker.

På billederne nedenfor, kan i se gaden hvori jeg bor og de andre billeder er taget foran pladsen til domkirken og inde i domkirken.
Størstedelen af befolkningen her på Sicilien er katolikker og mange familier er meget troende og lever med traditioner, der for os kan virke meget antikke. Bl.a det at min kæreste og jeg bor sammen uden at være gift, tror jeg kan virke stødende på mange mennesker hernede, specielt den ældre generation...men det er et kapitel for sig, som jeg vil komme ind på en anden gang.
Men trods det at de er katolikker her, så er der mange der mener, at mentaliteten og kulturen også er meget præget af et arabisk islæt. Ikke så underligt, for Sicilien har blandt både spaniere, normanner m.fl også været koloniseret af arabere. Man siger også at Sicilien kan deles op i tre regioner, rent kulturmæssigt. Omkring Catania og Taormina, er man præget af den romerske kultur, omkring Siragusa, den græske og her omkring Palermo er man præget af den arabiske.

Hvis du spørg mig, vil jeg sige, at dette ikke er helt ved siden af. Da jeg kom til Sicilien med min kærste for første gang i oktober 2005, var alt jeg kendte til Sicilien, byen Taormina hvor jeg for år tilbage har været på sommerferie. En by jeg blev meget forelsket i.

Men Palermo er af en helt anden kaliber. Jeg blev faktisk lidt skræmt, da vi ankom og tænkte...uhha skal jeg bo her...? Larm, rod og kaos var hvad der herskede her... Det mindede slet slet ikke om det Italien jeg kendte og som jeg holdt så meget af. Og det tog mig lang tid at vende mid til det. Jeg...lille danske forsigtige Anne-Mette, var landet et sted hvor man brugte store armbevægelser, høje råb, dythorn i bund og her eksisterer ordet kø-kultur ikke. Og det må man bare vænne sig til. Sådan er systemet...eller lad os sige manglen på samme. Også et kapitel helt for sig selv og noget jeg helt sikker vil komme mere ind på her.

Et sted læste jeg en gang, at Palermo er kendt som Italiens grimmeste storby, og enten kan man lide den, eller også kan man bare ikke... Det er nu så som så. Der er faktisk også kønne steder...og er de ikke i Palermo, tja, så er de ihvertfald udenfor byen. Herom hersker der ingen tvivl. Og jeg tror, at jeg har det med Palermo som med alle andre storbyer. Der er steder jeg kan lide at færdes, og så er der steder jeg bryder mig mindre om.
Noget af det der tog mig længst tid at vænne mig til var trafikken. Jeg har ALDRIG i mit liv oplevet noget lignende... Og det tog mig også 5 mdr inden jeg turde sætte mig bag rattet i en bil her. Men nu tror jeg til gengæld også at jeg vil være istand til at køre bil hvor som helst i verden :)

Lidt om det at vokse op på Sicilien.

Når børn hentes fra børnehave og skole på Sicilien

Det er meget typisk her

på Sicilien, at børnene bliver afleveret og hentet ved lågen når de skal i børnehave og skole. Derfor er det heller ikke den store dagligekontakt der præger forældre/pædagog forholdet.

Kun i specielle tilfælde...f.eks. ved konflikter mellem børn, at forældrene er meget oppe på duperne for at komme til i dialog med "la maestra"

Når forældrene kommer og henter deres børn, er der en pedel, der henter børnene på stuen. Vores pedel har fortalt mig, at hans datter har gået i børnehave i 2 år, men han har aldrig set stuen.

Dette er et typisk billede foran institutionen morgen og eftermiddag..Flere rækker biler, der holder parkeret på vejen.

Forberedelse til i morgen

I morgen og den kommende uge med kommer maestra R ikke. Hun har givet mig lidt materiale i form af bogstavs og tal opgaver, som jeg kan gøre brug af i løbet af ugen og har sat mig ind i tingene, men har fået at vide, at jeg skal gøre som jeg har det bedst med.

Der kommer højst sandsynligt en vikar og hjælper mig...men nu må vi se. Det ville være dejligt, men på den anden side, er jeg ikke nervøs over at skulle være selv. Tvætimod glæder jeg mig, for det giver mig måske bedre mulighed for at lære børnene endnu bedre at kende. Da det hele er lidt op til mig, har jeg tænkt mig, at se lidt igennem fingrene med opgaverne og istedet koncentrere mig om æstetiske læreprocesser og endnu mere (fri) leg.

Det er jo snart fastelavn og dette har jeg tænkt mig at tage lidt udgangspunkt i i denne uge. Derfor har jeg har brugt flere timer her i weekenden på, at lave masker og skabeloner, så der er forberedt noget til børnene når de kommer i morgen.

I fredags pyntede vi stuen op med guirlander, men det var til min store overraskelse svært for børnene at bruge en saks. I stedet for at klippe, prikker de figurer ud i pap.

Jeg har tegnet nogle figurer på pap, som er klar til i morgen, hvilket forhåbentlig gør, at der ikke er for mange børn, der skal vente for længe på at komme igang og så glæder jeg mig meget til at se figurer, som bliver skabt, klippet, klistret og malet af børnene...vidt forskellige:)

Jeg håber i løbet af aftenen at kunne nå, at skrive et lille informationsbrev om mig selv, hvem jeg er og hvad min rolle i institutionen er det næste halve år, for det er mit indtryk, at der ikke er givet meget information ud til forældrene og det må da være i deres interesse at vide, hvem deres børn er sammen med i børnehaven. Jeg vil gerne, at forældrene føler sig trygge ved, at jeg er sammen med deres børn og de skal vide, at de er velkomne til at henvende sig til mig, hvis de har nogle spørgsmål.

Opholdstilladelse

Igennem det sidste år, hvor jeg har rejst i pendulfart frem og tilbage mellem Danmark og Italien, har jeg forsøgt at få fast opholdstilladelse i Italien, da det trods alt var her jeg befandt mig største delen af tiden. Men jeg har hele tiden fået at vide, at jeg ikke havde noget motiv, for at få opholdstilladelse.
Nu har jeg i forbindelse med min praktik brug for denne tilladelse og ENDELIG er det også lykkes...men vejen har været lang og man må væbne sig med en hvis tålmodighed når man skal ud og konfronteres med det offentlige system hernede.
I og med at flere lande er kommet med i EU her i nytåret, er der utrolig mange, især romænere, der søger om ophold på Sicilien. Selv om løningerne er små hernede, så er det gode penge for dem at tjene og der er rifter om at komme til at arbejde (også sort).
For at søge om opholdstilladelse, skal man møde op på "la Questura", hovedpolitikontoret i Palermo, hvor man må stille sig op i kø, og vente på at det bliver ens tur.
Indtil årsskiftet var det ikke noget problem, men i og med at der er flere om at søge, og kontoret kun har åben om onsdagen fra 15 - 17.30 (og der bliver lukket på slaget). Dette har gjort at jeg et par gange er kommet forgæves.
Det er ikke nogen specielt behagelig oplevelse at komme på dette kontor. Politifolket eller de kontorfolk der sidder her, virker meget negative og opråbende. Og man skal ikke forvente nogen information eller hjælp. Tværtimod bliver man mødt med en skepsis og man kan risikere at blive tiltalt på en så nedladende måde, at man går rystet eller grædende derfra.
I ondags tog min veninde Claudia med mig på kontoret.
Vi var i god tid og jeg blev skrevet på ventelisten som nummer 4.
Ingen steder havde jeg på noget tidspunkt kunne få information om, hvilke papirer jeg skulle søge for at have med, men jeg havde taget med, hvad jeg overhovedet fandt muligt. Claudia var dog sikker på at de nok skulle finde en eller anden lille ting, der ikke var i orden...

Hvad jeg tog med:

pas + kopi af pas

uddannelseskontrakt på engelsk, samt italiensk oversættelse

6 pasfoto

EU-sygesikringsbevis

en erklæring hvorpå min kæreste havde skrevet at jeg bor hos ham

samt min gamle opholdstilladelse og codice fiscale (fra jeg for 9 år siden boede og arbejde ved Gardasøen)

Til mit store held gjorde damen i skranken alle tingene klar og udstedte også en midlertidig opholdstilladelse som løber indtil 16. maj. Men jeg skal inden for en uge møde på kontoret med en kopi af min kærestes id-kort, kopi af mit sygesikringskort, samt af min private forsikringspolice, samt en navneattesta hvorpå der tilkengives, at jeg har fået tilføjet Høeg, som mellemnavn, da dette ikke står på den tidliger tilladelse...et papirarbejde og sysleri uden lige.

Når alt dette bliver bragt ind, vil de gå igang med at lave min opholdstilladelse, som skal løbe frem til slutningen af mit praktikforløb....

første dag i praktik

Jeg var lidt nervøs til morgen da jeg stod op. Tanken om hvad der ventede...alt det ukendte, gav et lille sug i maven. Men mon ikke det er meget normalt:)
Jeg gik hjemme fra så jeg var i god tid og jeg var også den første der mødte op. En pedel på skolen var dog så sød at vise mig til rette, så det tog jeg stille og roligt.
Mens jeg ventede gav jeg mig tid til at observere lokalerne. Jeg fik hurtigt min bange anelse bekræftet. Alt hvad der hang i lokalet var så perfekt klippet og tegnet...og alt lignede til forveksling hinanden, så det ville umuligt være lavet af børn. Ingen børnetegninger, men en masse plancher med bogstaver og tal...og intet synligt legetøj.
Jeg ved godt at jeg ikke skal komme og tro at jeg kan lave verden om, men jeg håber at kunne være med til at påvirke at lokalet bliver lidt mere "barnligt" hen af vejen.
2 af børnene, som jeg kunne genkende fra mit forbesøg, dukkede op efter 10 min og hurtigt derefter dukkede maestra R til min lettelse op og hun virkede glad for at se mig.
Den første lille time gik med at børnene ankom og så lavede de opgaver i cirka 3 kvarter. Opgaverne bestod i at farve og forbinde lige mængder (tal og figurer). Inden børnene gik i gang med opgaverne, bad de dagens lille bøn. Maestra R fortalte at hun er mormon, men hun følger reglerne i den katolske skole og beder derfor som selvfølge bøn med børnene.
Senere på dagen blev jeg tilbage med 5 børn, mens maestra R lavede et projekt med de andre børn. De måtte lege imens... Men så kom der en medhjælper fra en anden stue og der blev sat en film (Shrek) på videoen, og så skulle der være ro. Hun sagde sågar, at dem der kunne være stille fik en karamel bagefter.
Jeg bryder mig ikke om denne metode. Derfor sagde jeg blot til børnene at de kunne viske til hinanden om filmen. Jeg nød nemlig at se hvordan de fortalte hinanden om lavaen og dragen. Efter som det er første dag og jeg ikke var sammen med maestra R, så valgte jeg blot at forholde mig observerende og reflekterende... Maestra R har måske en anden måde at gøre tingene på og om ikke andet, så glæder jeg mig ihvertfald til snakke med hende om vores kulturelle og pædagogiske forskelligheder.
Det har været en oplevelsesrig dag, med mange spændende indtryk og jeg glæder mig til den kommende tid.

Første møde med "la maestra" og "i bambini"

I dag har jeg været på et lille forbesøg nede i børnehaven, hos "la maestra", lærerinden R, som skal fungere som min vejleder under min praktik og alle de kære små "Bambini".
Da jeg kom havde de travlt med at lave deres opgaver færdige. De er ved at lære at skrive bogstaver. Så de sad alle rundt om et lille bord.
R sagde at mange var hjemme med feber. Normalt ville der være 20 børn, men idag var der kun 11.
Jeg spurgte børnene hvad de lavede. "studere" var deres svar. "åhh tak skal du have", tænkte jeg, "leger de slet ikke?"
Men R fortalte at hos hende leger børnene. De kommer kl 8.15 om morgnen, hvorefter de laver opgaver i cirka halvanden time og derefter er der tid til at spise og lege. Dagen slutter ved 13-tiden, hvor børnene bliver hentet af deres forældre.
Det er mit indtryk af R, at hun er meget åben og forventningsfuld i forhold til at jeg skal i praktik i børnehaven. Hun kommer meget i Schweiz og siger at deres børnehaver er BELLISSIMI og hun ville ønske at forholdene var anderledes på Sicilien. Hun er omkring min egen alder og virker meget åben for dialog, så jeg er meget positiv og glæder mig utrolig meget til at starte. Jeg er sikker på, at jeg vil få mange nye indtryk og kan lære noget om, hvordan man også kan gå i børnehave...