I morgen og den kommende uge med kommer maestra R ikke. Hun har givet mig lidt materiale i form af bogstavs og tal opgaver, som jeg kan gøre brug af i løbet af ugen og har sat mig ind i tingene, men har fået at vide, at jeg skal gøre som jeg har det bedst med.
Der kommer højst sandsynligt en vikar og hjælper mig...men nu må vi se. Det ville være dejligt, men på den anden side, er jeg ikke nervøs over at skulle være selv. Tvætimod glæder jeg mig, for det giver mig måske bedre mulighed for at lære børnene endnu bedre at kende. Da det hele er lidt op til mig, har jeg tænkt mig, at se lidt igennem fingrene med opgaverne og istedet koncentrere mig om æstetiske læreprocesser og endnu mere (fri) leg.
Det er jo snart fastelavn og dette har jeg tænkt mig at tage lidt udgangspunkt i i denne uge. Derfor har jeg har brugt flere timer her i weekenden på, at lave masker og skabeloner, så der er forberedt noget til børnene når de kommer i morgen.
I fredags pyntede vi stuen op med guirlander, men det var til min store overraskelse svært for børnene at bruge en saks. I stedet for at klippe, prikker de figurer ud i pap.
Jeg har tegnet nogle figurer på pap, som er klar til i morgen, hvilket forhåbentlig gør, at der ikke er for mange børn, der skal vente for længe på at komme igang og så glæder jeg mig meget til at se figurer, som bliver skabt, klippet, klistret og malet af børnene...vidt forskellige:)
Jeg håber i løbet af aftenen at kunne nå, at skrive et lille informationsbrev om mig selv, hvem jeg er og hvad min rolle i institutionen er det næste halve år, for det er mit indtryk, at der ikke er givet meget information ud til forældrene og det må da være i deres interesse at vide, hvem deres børn er sammen med i børnehaven. Jeg vil gerne, at forældrene føler sig trygge ved, at jeg er sammen med deres børn og de skal vide, at de er velkomne til at henvende sig til mig, hvis de har nogle spørgsmål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar