Opholdstilladelse

Igennem det sidste år, hvor jeg har rejst i pendulfart frem og tilbage mellem Danmark og Italien, har jeg forsøgt at få fast opholdstilladelse i Italien, da det trods alt var her jeg befandt mig største delen af tiden. Men jeg har hele tiden fået at vide, at jeg ikke havde noget motiv, for at få opholdstilladelse.
Nu har jeg i forbindelse med min praktik brug for denne tilladelse og ENDELIG er det også lykkes...men vejen har været lang og man må væbne sig med en hvis tålmodighed når man skal ud og konfronteres med det offentlige system hernede.
I og med at flere lande er kommet med i EU her i nytåret, er der utrolig mange, især romænere, der søger om ophold på Sicilien. Selv om løningerne er små hernede, så er det gode penge for dem at tjene og der er rifter om at komme til at arbejde (også sort).
For at søge om opholdstilladelse, skal man møde op på "la Questura", hovedpolitikontoret i Palermo, hvor man må stille sig op i kø, og vente på at det bliver ens tur.
Indtil årsskiftet var det ikke noget problem, men i og med at der er flere om at søge, og kontoret kun har åben om onsdagen fra 15 - 17.30 (og der bliver lukket på slaget). Dette har gjort at jeg et par gange er kommet forgæves.
Det er ikke nogen specielt behagelig oplevelse at komme på dette kontor. Politifolket eller de kontorfolk der sidder her, virker meget negative og opråbende. Og man skal ikke forvente nogen information eller hjælp. Tværtimod bliver man mødt med en skepsis og man kan risikere at blive tiltalt på en så nedladende måde, at man går rystet eller grædende derfra.
I ondags tog min veninde Claudia med mig på kontoret.
Vi var i god tid og jeg blev skrevet på ventelisten som nummer 4.
Ingen steder havde jeg på noget tidspunkt kunne få information om, hvilke papirer jeg skulle søge for at have med, men jeg havde taget med, hvad jeg overhovedet fandt muligt. Claudia var dog sikker på at de nok skulle finde en eller anden lille ting, der ikke var i orden...

Hvad jeg tog med:

pas + kopi af pas

uddannelseskontrakt på engelsk, samt italiensk oversættelse

6 pasfoto

EU-sygesikringsbevis

en erklæring hvorpå min kæreste havde skrevet at jeg bor hos ham

samt min gamle opholdstilladelse og codice fiscale (fra jeg for 9 år siden boede og arbejde ved Gardasøen)

Til mit store held gjorde damen i skranken alle tingene klar og udstedte også en midlertidig opholdstilladelse som løber indtil 16. maj. Men jeg skal inden for en uge møde på kontoret med en kopi af min kærestes id-kort, kopi af mit sygesikringskort, samt af min private forsikringspolice, samt en navneattesta hvorpå der tilkengives, at jeg har fået tilføjet Høeg, som mellemnavn, da dette ikke står på den tidliger tilladelse...et papirarbejde og sysleri uden lige.

Når alt dette bliver bragt ind, vil de gå igang med at lave min opholdstilladelse, som skal løbe frem til slutningen af mit praktikforløb....

første dag i praktik

Jeg var lidt nervøs til morgen da jeg stod op. Tanken om hvad der ventede...alt det ukendte, gav et lille sug i maven. Men mon ikke det er meget normalt:)
Jeg gik hjemme fra så jeg var i god tid og jeg var også den første der mødte op. En pedel på skolen var dog så sød at vise mig til rette, så det tog jeg stille og roligt.
Mens jeg ventede gav jeg mig tid til at observere lokalerne. Jeg fik hurtigt min bange anelse bekræftet. Alt hvad der hang i lokalet var så perfekt klippet og tegnet...og alt lignede til forveksling hinanden, så det ville umuligt være lavet af børn. Ingen børnetegninger, men en masse plancher med bogstaver og tal...og intet synligt legetøj.
Jeg ved godt at jeg ikke skal komme og tro at jeg kan lave verden om, men jeg håber at kunne være med til at påvirke at lokalet bliver lidt mere "barnligt" hen af vejen.
2 af børnene, som jeg kunne genkende fra mit forbesøg, dukkede op efter 10 min og hurtigt derefter dukkede maestra R til min lettelse op og hun virkede glad for at se mig.
Den første lille time gik med at børnene ankom og så lavede de opgaver i cirka 3 kvarter. Opgaverne bestod i at farve og forbinde lige mængder (tal og figurer). Inden børnene gik i gang med opgaverne, bad de dagens lille bøn. Maestra R fortalte at hun er mormon, men hun følger reglerne i den katolske skole og beder derfor som selvfølge bøn med børnene.
Senere på dagen blev jeg tilbage med 5 børn, mens maestra R lavede et projekt med de andre børn. De måtte lege imens... Men så kom der en medhjælper fra en anden stue og der blev sat en film (Shrek) på videoen, og så skulle der være ro. Hun sagde sågar, at dem der kunne være stille fik en karamel bagefter.
Jeg bryder mig ikke om denne metode. Derfor sagde jeg blot til børnene at de kunne viske til hinanden om filmen. Jeg nød nemlig at se hvordan de fortalte hinanden om lavaen og dragen. Efter som det er første dag og jeg ikke var sammen med maestra R, så valgte jeg blot at forholde mig observerende og reflekterende... Maestra R har måske en anden måde at gøre tingene på og om ikke andet, så glæder jeg mig ihvertfald til snakke med hende om vores kulturelle og pædagogiske forskelligheder.
Det har været en oplevelsesrig dag, med mange spændende indtryk og jeg glæder mig til den kommende tid.