Monreale - en provinsby til Palermo

Monreale ligger på et bjerg og for foden af bjerget ligger Palermo, med sine godt 750.000 indbyggere. Billedet til højre er taget fra et sted der hedder Castelaccio, som ligger ovenover Monreale. Her er udsigten fantastisk og herfra kan man se hele Palermo-by.

Byen Monreale, hvor jeg bor, har cirka 40.000 indbyggere. I omfang virker den ikke så stor...Det er jo svært at udvide en by der ligger på et bjerg i breden...så derfor er byen præget af smalle gader og høje huse.

Billederne nedenunder viser udsigten over den nyere del af Monreale (taget fra min venindes køkken vindue) Den store gule bygning er en skole.Selv bor jeg i et meget gammelt kvarter i Monreale, to minuters gang fra domkirken, der er verdensberømt for sine guld mosaiker.

På billederne nedenfor, kan i se gaden hvori jeg bor og de andre billeder er taget foran pladsen til domkirken og inde i domkirken.
Størstedelen af befolkningen her på Sicilien er katolikker og mange familier er meget troende og lever med traditioner, der for os kan virke meget antikke. Bl.a det at min kæreste og jeg bor sammen uden at være gift, tror jeg kan virke stødende på mange mennesker hernede, specielt den ældre generation...men det er et kapitel for sig, som jeg vil komme ind på en anden gang.
Men trods det at de er katolikker her, så er der mange der mener, at mentaliteten og kulturen også er meget præget af et arabisk islæt. Ikke så underligt, for Sicilien har blandt både spaniere, normanner m.fl også været koloniseret af arabere. Man siger også at Sicilien kan deles op i tre regioner, rent kulturmæssigt. Omkring Catania og Taormina, er man præget af den romerske kultur, omkring Siragusa, den græske og her omkring Palermo er man præget af den arabiske.

Hvis du spørg mig, vil jeg sige, at dette ikke er helt ved siden af. Da jeg kom til Sicilien med min kærste for første gang i oktober 2005, var alt jeg kendte til Sicilien, byen Taormina hvor jeg for år tilbage har været på sommerferie. En by jeg blev meget forelsket i.

Men Palermo er af en helt anden kaliber. Jeg blev faktisk lidt skræmt, da vi ankom og tænkte...uhha skal jeg bo her...? Larm, rod og kaos var hvad der herskede her... Det mindede slet slet ikke om det Italien jeg kendte og som jeg holdt så meget af. Og det tog mig lang tid at vende mid til det. Jeg...lille danske forsigtige Anne-Mette, var landet et sted hvor man brugte store armbevægelser, høje råb, dythorn i bund og her eksisterer ordet kø-kultur ikke. Og det må man bare vænne sig til. Sådan er systemet...eller lad os sige manglen på samme. Også et kapitel helt for sig selv og noget jeg helt sikker vil komme mere ind på her.

Et sted læste jeg en gang, at Palermo er kendt som Italiens grimmeste storby, og enten kan man lide den, eller også kan man bare ikke... Det er nu så som så. Der er faktisk også kønne steder...og er de ikke i Palermo, tja, så er de ihvertfald udenfor byen. Herom hersker der ingen tvivl. Og jeg tror, at jeg har det med Palermo som med alle andre storbyer. Der er steder jeg kan lide at færdes, og så er der steder jeg bryder mig mindre om.
Noget af det der tog mig længst tid at vænne mig til var trafikken. Jeg har ALDRIG i mit liv oplevet noget lignende... Og det tog mig også 5 mdr inden jeg turde sætte mig bag rattet i en bil her. Men nu tror jeg til gengæld også at jeg vil være istand til at køre bil hvor som helst i verden :)

Lidt om det at vokse op på Sicilien.

Når børn hentes fra børnehave og skole på Sicilien

Det er meget typisk her

på Sicilien, at børnene bliver afleveret og hentet ved lågen når de skal i børnehave og skole. Derfor er det heller ikke den store dagligekontakt der præger forældre/pædagog forholdet.

Kun i specielle tilfælde...f.eks. ved konflikter mellem børn, at forældrene er meget oppe på duperne for at komme til i dialog med "la maestra"

Når forældrene kommer og henter deres børn, er der en pedel, der henter børnene på stuen. Vores pedel har fortalt mig, at hans datter har gået i børnehave i 2 år, men han har aldrig set stuen.

Dette er et typisk billede foran institutionen morgen og eftermiddag..Flere rækker biler, der holder parkeret på vejen.

Forberedelse til i morgen

I morgen og den kommende uge med kommer maestra R ikke. Hun har givet mig lidt materiale i form af bogstavs og tal opgaver, som jeg kan gøre brug af i løbet af ugen og har sat mig ind i tingene, men har fået at vide, at jeg skal gøre som jeg har det bedst med.

Der kommer højst sandsynligt en vikar og hjælper mig...men nu må vi se. Det ville være dejligt, men på den anden side, er jeg ikke nervøs over at skulle være selv. Tvætimod glæder jeg mig, for det giver mig måske bedre mulighed for at lære børnene endnu bedre at kende. Da det hele er lidt op til mig, har jeg tænkt mig, at se lidt igennem fingrene med opgaverne og istedet koncentrere mig om æstetiske læreprocesser og endnu mere (fri) leg.

Det er jo snart fastelavn og dette har jeg tænkt mig at tage lidt udgangspunkt i i denne uge. Derfor har jeg har brugt flere timer her i weekenden på, at lave masker og skabeloner, så der er forberedt noget til børnene når de kommer i morgen.

I fredags pyntede vi stuen op med guirlander, men det var til min store overraskelse svært for børnene at bruge en saks. I stedet for at klippe, prikker de figurer ud i pap.

Jeg har tegnet nogle figurer på pap, som er klar til i morgen, hvilket forhåbentlig gør, at der ikke er for mange børn, der skal vente for længe på at komme igang og så glæder jeg mig meget til at se figurer, som bliver skabt, klippet, klistret og malet af børnene...vidt forskellige:)

Jeg håber i løbet af aftenen at kunne nå, at skrive et lille informationsbrev om mig selv, hvem jeg er og hvad min rolle i institutionen er det næste halve år, for det er mit indtryk, at der ikke er givet meget information ud til forældrene og det må da være i deres interesse at vide, hvem deres børn er sammen med i børnehaven. Jeg vil gerne, at forældrene føler sig trygge ved, at jeg er sammen med deres børn og de skal vide, at de er velkomne til at henvende sig til mig, hvis de har nogle spørgsmål.