jonas og jens

De raske heste!

Det er ikke alle børn der har lige gode vilkår når det gælder plads og rekvisitter til udfoldelse af leg.


På skolen hvor "min" børnehave ligger er der f.eks. ikke nogen reel legeplads og heller ikke særlig meget ting, der kan bruges til at lege med, hvilket begrænser børnene en del.


Siden jeg startede i praktikken har de leget meget "hest" med hula-hop ringe, hvor den ene er hesten og løber med ringen om maven, mens den anden er rytter og løber med et fast tag i ringen. Men det er ikke så hensigtsmæssigt, for falder de, så slår de sig.


Derfor besluttede jeg mig for at gå hjem og finde nogle gamle strømper, jeg købte fire små kæpe, noget vat og noget garn og sammen med børnene har vi nu endelig fået 4 heste i "stalden" Det er ren lykke:)
(af hensyn til privacy har drengene i denne anledning fået store høje hatte på!)
Det er interesssant at observere hvordan legen pludselig tager form på en anden måde.
Det at vi har taget udgangspunkt og videreudviklet en leg, som børnen allerede selv havde skabt har gjort at den kreative spænding har været øget og det at børnene selv har medindflydelse på udarbejdelsen af hestene gør måske bare legen ekstra god og interessant.

I dag sagde jeg til fire af drenge, at de nu var riddere og jeg var dronningen på slottet. De skulle ride ud i skoven og jage en flok soldater væk og så skulle de komme hjem med en god grill-kylling så vi kunne få noget at spise.
Drengene løb rundt med hestene og var fuldstændig opslugte af legen og det var rigtig herligt. Det endte med at én fandt et stort blad som vi legede var en due og en kom med noget græs som var salat. Vi legede at vi grillede duen på et bål og vi havde det rigtig hyggeligt, indtil ridderne blev enige om, at de måtte videre.
A, på den grå hest, faldt pludselig om...han var blevet ramt af de onde soldater. Men vi var så heldige at to prinsesser (to af pigerne, selvfølgelig) var lige i nærheden. Den ene af pigerne gav A et kys i panden (som i tornerose, som de har lavet som teater sidste år) og så vågnede han op igen. Hvilket selvfølgelig gav domino effekt og flere af ridderne faldt om :) En skøn dag!

Lidt stemningsbilleder fra Monreale...på en fugtig dag i februar!

Da jeg går hjem fra arbejde i dag, ser by-midten sådan ud...store skyer hænger tungt ind over bjerget.

Men det har nu også sin charme!

Monreales keramikere

I dag havde jeg den store 25 kg tunge ler-blok med på arbejde og jeg var lidt spændt på om mine kollegaer var med på ideen om, at lave børnehaven om til et lille keramiker værksted. Men det var ikke noget problem :)

Vi havde ikke så mange materialer at gøre godt med, men en plastik dug blev lagt på bordet og selv havde jeg taget nogle engangsgafler med, som evt kunne bruges som redskab, samt et stykke ståltråd til at skære leret i mindre stykker.
En enkelt af de små piger kunne ikke lide at røre ved leret og valgte aktiviteten fra, men ellers var alle meget optaget af processen og alle var i godt humør.

Min kollega foreslog at børnene skulle lave en gave til Fars-dag engang i marts - og hun syntes at de skulle lave en bestemt ting. Men jeg sagde til hende, at hensigtet med aktiviteten fra min side, var at børnene skulle få en fornemmelse for materialet og med lidt fantasi skulle det være op til dem, hvad de ville lave - og så var mit forslag, at vi en anden gang kunne lave et fast mål med aktiviteten...når de havde fået lidt føling med det. Og det gik hun, til stor glæde for mig, med til.

Mange af børnene havde aldrig prøvet at arbejde med ler før og de vidste heller ikke helt hvad de skulle stille op med det...indtil jeg spurgte dem, hvad de lavede med trylledej (jeg er nemlig blevet fortalt, at de ind imellem leger med det)
Men der kom først rigtig flow i processen, da Maestra A og jeg begyndte at lave figurer og små skåle. Men så kom der til gengæld også rigtig gang i de kreative udfoldelser.


Min tidligere formningslærer lærte mig en gang, at lave skåle med "pølse-teknikken"...rulle lange pølser og lægge dem i ringe oven på hinanden. Det var en teknik børnene hurtigt fik lært og der blev rullet og klattet ud på livet løs.

Der blev lavet mange sjove og søde ting.
Drengene var meget omhyggelige og

det var sjovt at se hvordan de nød at sidde med fingrene dybt begravet i det brune ler. Og hold op hvor blev de dejlig beskidte...hvilket nogle af mødrene syntes var mindre sjovt. Men man kan jo altid blive vasket :)

Jeg kunne gå hjem på weekend med en skøn og varmende kommentar fra en af de små drenge "Maestra, io mi diverto sempre son te!"...."lærerinde, jeg har det altid sjovt sammen med dig"

Tendenser der rykker mod nord...hvorfor mon de ikke når til syden?

Jeg sidder og undrer mig over, hvordan en verdenskendt pædagogisk tankegang, opstået i Norditalien, er nået til Danmark, hvor man har ladt sig inspirere... Og her på Sicilien virker det, som om man aldrig har hørt om den...
REGGIO EMILIA- pædagogikken, opstået i Emilia Romanga, med Louis Malaguzzi som hovedtænker og grundlægger...
Inspirationskilde til hvordan vi i Danmark nu bruger pædagogisk dokumentation og læreplaner som vigtige arbejdsredskaber i forhold til børns udvikling af kompetencer og ressourcer.

Et af mine faglige mål for min praktik, er bl.a. at jeg gerne vil arbejde med æstetiske læreprocesser...og jeg er allerede lidt igang. Men jeg håber igennem dialog og praksis at kunne vise, hvordan man kan styrke og støtte børn i deres udvikling igennem fantasi og kreativ udfoldelse...og på den måde lade lidt af filosofien bag den norditalienske tankegang, genspejle sig i sine egne "rødder".

En rekvisit til legen

Der bliver danset og leget her til karneval...og i gaderne flyder det med konfetti og farvet skum fra spraydåser.
Maskerne har været en slags rekvisit, der har givet inspiration til mange lege, hvilket for mig (i mit stille sind) har været en kæmpe gevindst, for det er mit indtryk, at børnenes leg ikke er helt så udvilket som jeg har erfaret hjemme i de børnehaver, hvor jeg har arbejdet. Men det har måske noget at gøre med, at midlerne ikke er mange, omgivelserne inspirerer ikke til leg og meget af tiden i børnehaven foregår med fastlagte opgaver.
Selvom børnene er 5 år, så bruger de ikke sproget særlig meget til "forhandling" i legen. Pigerne måske lidt mere end drengene (de er begyndt, to og to, at lege at de ridder på en hest, med nogle hula-hop-ringe). Hvorimod drenge blot kaster sig over hinanden...og ofte udvikler det sig til små slåskampe.
Med spider- og batman maskerne på hovedet, begyndte de dog at bruge kattelyde og klør :) Det var dejligt at se.
I Danmark bruger vi i langt højere grad legen som metode til udvikling, end de gør her på Sicilien.
Jeg ved ikke om det er fordi de ikke tror på det, eller om det er fordi de ikke mener at have ressourcer til det. Men jeg har haft en lang snak med min kollega, og hun går bestemt ind for leg - og der er heller ingen der forhindre mig i at bruge leg...tværtimod. Men ind i mellem tror jeg da, at de synes at jeg er lidt skør, når jeg render rundt på legepladsen, villig til at lege med.

Vores pedel, så dog sit snit til at lege med den ene dag...hvilket resulterede i en lille fodboldkamp og nogle dejlig glade børn.
Da dagen var omme fik jeg en snak med en af drengens mor, og hun fortalte, at det var svært at motivere hendes dreng der hjemme...han ville helst ud og lege/spille, men der hvor de bor er der ikke mulighed for at komme ud. Og dette tror jeg gælder for mange af børnene. De bor i gader, langt fra grønne områder, og forældrene tager ikke lige afsted på tur...og derfor bliver alternativet ofte...tv og playstation.
Som multimedie-studerende kan jeg se nogle positive ting også i disse medier...men man skal som voksen forstå at motivere og inspirere på den rette måde. Og det er ikke så udbredt med computere i Sicilianske hjem, som vi kender det hjemme fra. Men det er jo ikke nok...
Jeg har besluttet, at det at vores legeplads blot består af en stor tom beton-plads, ikke skal være en forhindring for at udvikle sjove lege...og derfor vil jeg i nærmeste fremtid, gribe børnenes leg som inspiration til en finmotorisk ativitet - VI SKAL LAVE SMÅ KÆP-HESTE, som vi kan bruge når vi er i børnehaven. Jeg håber at det bliver sjovt. Jag skal bare lige have fat i lidt sytråd...et par gamle stømper...et par afsavede kosteskafte...lidt knapper, garn og vat...Så tror jeg at den er hjemme :)

Fastelavn er mit navn....

Her i Italien bliver der ikke slået så meget katten af tønden til fastelavn som hjemme i Danmark, men festet bliver der.
Alle børnene klæder sig ud i flotte kostumer...men selv om man er prinsesse eller batman, så er der intet i vejen for at mikse det med en spiderman-maske eller en lille sød bjørn